Humor i en tale er en balancegang; lidt ligesom at skulle fragte et allerede udklækket æg i hånden hele vejen til Skagen på cykel – i modvind. Men gør man det gelinde og holder balancen, vil humor fungere som usynligt bindemiddel mellem taler og publikum. Ikke bare i talesituationen, men også bagefter.
Som taler kan du ikke kopiere din humor andre steder fra, den er nødt til at være din helt egen. For humor i en tale er ikke bare knyttet til dig, dine værdier og de narrativer, der omslutter dig; den er også tilpasset efter det helt unikke publikum, som du helst skal kende godt. Hvis ikke, skal du være ekstra varsom med din humor.
Udover at humor vil få dit publikum til at føle sig bedre tilpas i talesituationen, vil de også nemmere kunne mærke en forbindelse til dig som taler, og de vil nemmere forstå den pointe, du forsøger at få igennem; humor får budskaber til at glide nemmere ned. Derudover har humor den effekt, at publikum sandsynligvis vil huske din tale bedre. Og det er jo hele pointen med at holde talen til at begynde med.
I denne artikel får du nogle gode, konkrete råd til, hvordan du kan bruge humor i din tale, hvilke fælder du skal undgå og nogle simple tricks. Så læs med!
Hvad bør du IKKE gøre?
Først og fremmest må det ikke være alt for kompliceret. Er humor i forvejen ikke dit strong suit, kan du enten komme til at overforklare din humor, gøre den alt for specifik eller alt for kompliceret. En klassisk regel for manuskriptforfattere, forfattere og skrivere generelt har i årevis lydt: Keep it simple, stupid. Det samme gælder for humor. Dermed ikke sagt, at det ikke må være intelligent. Det vil altid være en afvejning.
Dernæst må du ikke drukne din tale i humor. Det er vigtigt at indflette humor i din tale, så du til alle tider har publikums opmærksomhed i din hule hånd, men du kan også komme til at overgøre det. Drys det elegant ud over dit manuskript, så du ikke ender som en standupkomiker (medmindre du faktisk er én).
Endelig skal du så vidt muligt undgå kontroversielle emner. Det sker ikke ofte, at man i en lejlighedstale er nødt til at berøre tunge emner som religion, race, køn og politik, og hvis man gør, er der sikkert en god grund til det. Husk, at du ikke kan være sikker på, at alle i lokalet har de samme holdninger som dig. Desuden føler folk forskelligt i forhold til, om de synes, der skal laves sjov med førnævnte ting. Det kan være et betændt område.
Hvad BØR du gøre?
Start med at øve din tale en hulens masse gange. At håndtere humor foran andre er næsten en kunstform, intet mindre. Øv din tale, indtil humoren er vævet ind på en naturlig måde, og du har memoreret talen så godt, at dine øjne kan være hos publikum og ikke nede i dine A4-ark. Under ingen omstændigheder må du læse lange passager op fra talepapiret, med mindre det er et unik citat, eller få det til at lyde, som om det er totalt indstuderet. Det skal virke, som om de humoristiske indslag kommer til dig on the spot.
Arbejd med pauseringer. Jeg har skrevet om det flere gange her på bloggen: En af de vigtigste virkemidler, du har til rådighed for at optimere leveringen af din tale, er pauseringer. Du vil for alt i verden ikke haste igennem, for så når dit publikum ikke at processere, hvad du lige har sagt. Sørg for at holde en lille pause både før og efter din vittighed. Husk at humoren skal nå at kunne ’oversættes’ ovre hos publikums. Pauser er en dyd!
Foto: Unsplash, Pexels
Humoren skal være relevant. Du bør ikke bruge humor, der ikke fremhæver den overordnede pointe i din tale, og som ikke driver ’plottet’ fremad så at sige. Brug relevant humor, og undgå, at dit publikum bliver forvirret over dit budskab.
To helt konkrete måder, du kan være sjov på i din tale
Fortæl anekdoter. Er du som de fleste andre, foretrækker du at fortælle en god, opbyggelig anekdote i stedet for at smide vittigheder ind løbende, da dette indebærer en større risiko. Men du kan jo også kombinere de to og berette en sjov anekdote. En af de allerbedste og nemmeste måder at inddrage humor i din tale er, hvis du fortæller om noget morsomt fra din egen personlige erfaring, som står i sammenhæng med det, du taler om. Vær at vide: Forskellen på anekdoter og historier i retorisk forstand er, at anekdoter ikke har læring i sig, der er ikke en morale i en anekdote, men de er vigtige fordi de fungerer som drivmiddel.
Brug selvironi. Det skaber en umiddelbar forbindelse mellem dig som taler og publikum, da det får dig til at virke jordnær. Men sørg for, at du bruger selvironien med måde. Det kan hurtigt blive akavet, hvis publikum fornemmer, at talen egentlig mest handler om dig og ikke nuet, situationen eller hovedperson i selskabet.
Humor er eliksir for den lejlighedstale. Hav respekt for humoren. Polér, flet og nudg humor ind i din tale. Gør du det godt, vil dit publikum aldrig kunne glemme hverken talesituationen ellers deres egen stemning undervejs. Mere kan du ikke ønske dig som taler!
