50 83 10 06 trine@festtaler.dk

Koncepter og priser

Taleskriver Trine Nebel tilbyder seks forskellige koncepter til dig, der har brug for hjælp til at skrive en mindeværdig tale.

 

Få hjælp til din tale, og bliv husket

Uanset om du skal holde en stor festtale eller bare sige et par ord i en særlig anledning, kan jeg hjælpe dig.

Du kan få hjælp til alt fra bryllupstaler, festtaler, konfirmationstaler, begravelsestaler, talen til et årsmøde, til sommerfesten eller til en nytårstale på årets sidste aften.

Du kan regne med, at taleskrivning er højt specialiseret arbejdskraft. Derfor koster taleskrivere normalt det samme i timen som fx jurister, investeringsrådgivere, psykologer og anden rådgivningshjælp på timetakst.

Men her på siden får du seks faste koncepter baseret på en rabatteret timepris.

 

Du vælger det koncept, der passer dig

At skrive taler, især festtaler, er min hobby og en hyggelig sidebeskæftigelse, hvor priserne er langt under, hvad man betaler for at få skrevet ‘store taler’ ude i byen.

Det betyder også, at jeg bruger mindre tid end de minimum +20 timer en gennemarbejdet tale tager at lave, hvis man er en rutineret taleskriver.

Jeg arbejder med nogle få faste koncepter: Feedback på manuskript, udkast til færdig tale, den færdige tale, den store tale, chefens festtale og festsangen, hvor jeg samarbejder med en excellent sangsmed om opgaven.

Hvad får du for pengene

Feedback på manuskript

Denne tale skriver du selv. Jeg læser dit manuskript. Det får du feedback på.

Når vi enten har talt sammen i telefonen eller har mailet sammen om, hvor, hvornår og hvorfor du skal holde tale, sender du dit manuskript til mig.

Mine forslag til, hvordan du gør din tale færdig, modtager du på lyd eller som videobesked, med mindre vi aftaler noget andet.

Pris fra kr. 1.500

 

 

Udkast til færdig tale

Her taler jeg med dig i telefonen og laver på den baggrund et udkast eller en skitse, du kan færdiggøre i ro og mag og øve dig på, inden du skal levere talen.

Pris fra kr. 4.000

Den færdige tale

Efter et længere interview i telefonen skriver jeg din tale for dig. Jeg kontakter dig undervejs for uddybende detaljer og forklaringer. Du modtager en færdigskrevet tale hvor der dog ikke (ligesom i Den store tale) er afsat tid til at nusse og pusle med ord, sætninger, billeder, metaforer og historier.

Den færdige tale skal derfor ses i lyset af, at en professional tale som tommelfingerregel tager mindst 20 timer at producere og ofte takseres til timepris.

I min udgave af Den færdige tale er der derfor ikke afsat tid til gennemskrivninger, men langt de fleste vil opleve dette manuskript som en færdig tale  lige klar til at blive øvet.

Pris fra kr. 6.000

Den store tale

I den store tale overlades der ikke noget til tilfældighederne. Jeg interviewer dig om, hvad der er på spil i din tale, hvad du vil opnå med talen, og hvad dit budget er. 

Denne tale skrives på timepris. Ved timeforbrug over 10 timer er prisen pr. time kr. 1.000,-. Ved mindre end 10 timer er prisen kr. 1.200,- pr. time.

Ved denne løsning er det normalt, at der også afsættes tid til øve talen sammen med mig, fordi leveringen af talen er mindst ligeså vigtig som manuskriptet til talen.

Pris kr. 1.200 i timen

Chefens festtale

Denne tale er professionaliseret, og jeg kommer til dig for at høre, hvad formålet er med talen; hvad den skal handle om, og hvilken effekt den skal have på dit publikum. 

Jeg skriver talen og kontakter dig løbende for at være sikker på vigtige detaljer, årstal, situationer og oplysninger, der er afgørende for talen.

Du øver selv talen, når du modtager manuskriptet.

Pris kr. 12.000

Festsangen

Festsangen minder på én måde om festtalen og så alligevel slet ikke. Måske er festen den samme, men talen har en anden effekt.

Festsange kræver en kyndig rytmisk og metrisk hånd, hvorfor denne  laves i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner, der kan sit kram, og som jeg kan stå fagligt inde for.

Pris kr. 4.500

Fritaget for moms

Udgangspunktet for alle seks priskategorier er takstbladet for freelancearbejde hos Dansk Journalistforbund, som jeg er medlem af.

Der pålægges IKKE moms, fordi momsloven fritager forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed fra momspligten.

Så få komponeret en skræddersyet festtale af en retorisk forfatter; helt uden at betale moms.

Du er altid velkommen til at kontakte Trine Nebel for at høre nærmere.

50 83 10 06
trine@festtaler.dk

Skriv og spørg

9 + 8 =