Tak for alt til de fleste. Tak til alle for det meste, lød det med gennemøvet nøjagtighed fra talerstolen, da Lars Løkke Rasmussen sagde farvel til partiet Venstre i en nøje tilrettelagt og håndværksmæssigt solid tale.
En modstilling som ovenstående sentens skaber dynamik i en tale. Publikums sanser skærpes: Hvad det egentlig taleren siger? Hvad er budskabet? Kunne det være, at man skulle spidse øren for at få alle detaljer med? Haps. Deres opmærksomhed er fanget ind.
Hvad betyder zeugma?
Modstillinger i taler er velkendte. Men alligevel sjældent særligt sofistikerede. Hvor mange politiske talere fejlagtigt kun opremser enten alle fortræffelighederne, eller omvendt alt det, som bør frygtes, så jonglerer den kyndige taler, der har publikums reelle interesser på sinde, mellem både fx håb og frygt.
Foto: Unsplash
I Lars Løkkes afskedstale så vi antitesen. Denne figur er måske nogenlunde velkendt og har en nær fætter, der kaldes for zeugma. Besøger man ordnet.dk lyder beskrivelsen af zeugma omtrent sådan her:
zeugma kommer fra græsk (selvfølgelig, kunne jeg tilføje) og er en stilfigur, der ved at sidestille betydningsmæssigt uensartede ord, søger at opnå en overraskende virkning. Stilistikken bruger betegnelsen zeugma for den teknik at sidestille elementer, der ikke er på samme niveau.
Også på dansksiderne.dk kan du hente god basishjælp til at forstå de forskellige modsætningsfigurer som fx antitese, oxymoron, zeugma og kiasme fra hinanden. Pointen er dynamikken og det, som figuren kan gøre FOR din tale. Figurerne ER ikke noget i sig selv, men fungerer som et værktøj for talen.
Vil man i en tale arbejde med modstillingen mellem håbet og frygten (og det vil fx politikere ofte gerne), må man – for at kunne sige noget som helst fornuftigt om frygten – have en del på hjerte om håb. Hvis man som taler vil fremstå vidende om mørket, giver det kun mening, hvis samme taler ved noget om lyset.
Dansen mellem frygt og håb i din tale
Modsætningsfigurer er med andre ord ikke pynt, selvom de kan ornamentere en tale. Figurerne kan hjælpe med dynamikken, men budskabet bag figurerne må taleren selv stå for.
Der var masser af budskab i Lars Løkkes modstilling, og jeg er 99,99 % sikker på, at han ikke forholdt sig til, om der var tale om en zeugma, kiasme, oxymoron eller antitese. Han kunne bare mærke, at det virkede, og dét er et rigtig godt sted at starte.
Et lille tip til at runde af med: Følg dette link til Merriam-Webster, og lyt til 2,5 minut om, hvad zeugma er for en figur.
