Taler skal forberedes og tager tid at skrive. Jeg anbefaler at du arbejder med manuskript, så du får sagt præcis det du vil, og på nøjagtig den måde du vil. Undervurdér ALDRIG forberedelsen. Her får du et lille indslag om at forberede en tale. Det behøver ikke være kedeligt.
Kun de færreste talere er naturtalenter
Obama er utvivlsomt en sublim taler. Han kan selv skrive taler, men benytter til daglig sit taleskriverkorps. Det gør de fleste toneangivende politikere, omend det er tabu og fy-fy at indrømme. Har du et funklende badeværelse med bling-bling, spa og varme i gulvet, kan du godt have lavet det selv, men mere sandsyneligt er, at du har hyret et VVS-firma.
Vil du gerne have en fantastisk tale, med sproglig bling-bling, retorisk spa i form af masserende ytringer der ‘strømmer’ modtageren i møde, og indlagt varme (=personlighed) i det fundament talen bygger på, er det fuldstændig legitimt at hyre en professionel taleskriver.
Ville du lyve om dit badeværelse? Næppe! Vrider mange talere sig ved tanken om at indrømme assistance til tale? Ja!
Tankevækkende er det, at rigtig mange talere ikke vil indrømme, at de har fået rådgivning eller assistance til taleskrivningen eller sparring på selve leveringen af en tale.
Lige med taler er det åbenbart bedre, at vi holder gør-det-selv opfattelsen i hævd. Hvorfor fatter jeg ikke.
Jeg ville selv nikke anerkendende til en taler, der havde fået professionel assistance til at forløse sit tale eller kommunikative budskab. Jeg ville føle, at taleren havde taget både mig og min tid alvorligt. Lad dette være en lille opfordring.
Video med inspiration til taleskrivningen
Har du ikke lige et talerskriverkorps ved hånden, eller vil du bare gerne skrive talen selv, så må du forberede dig, for husk; kun de allerfærreste talere er naturtalenter.
Alle vi andre må forberede os. Men det behøves ikke at være kedeligt eller uinspirerende. Det har jeg levet en lille, hjemmegjort og håndholdt video om. Se selv med.