Husk en vigtig ting om taler: at de skal leveres! Ordene i sig selv, gør det ikke alene. Når de politiske kommentatorer relativt hurtigt kan kommentere en tale, som fx statsministerens nytårstale, så er det fordi, de har haft ordene, og kun ordene, til gennemlæsning.
Det er altså ikke selve leveringen af talen, der indgår i kommentarene, men alene ordenes indhold. Og du kan nå langt med ordenes indhold. Men selv den perfekt opbyggede tale, kan leveres så gudsjammerligt kedeligt, at ingen husker ét ord. Og omvendt.
Den klassiske tales opbygning
Hvis du selv skal prøve kræfter med en tale, kommer du er godt stykke af vejen, ved at skæve til den klassiske tales opbygning, og så i øvrigt undlade at gøre som dronning Margrethe, der tydeligvis ikke havde læst ordenligt på lektien den 31. 12. 2011. Den slags ser ikke godt ud – heller ikke på TV! Så med andre ord: Øv dig, øv dig, øv dig!
- Indledning
- Præsenter kerneargumentet
- Sagsfremstilling
- Oversigt over hvad der skal tales om
- Argumentation for eget ståsted
- Forholden sig til modparter mulige modargumentation eller indvendinger
- Opsummering af talens kerneargumentation
- Appel til publikum
- Afslutning
Tommelfingerreglen
Taler kan varieres, og der er naturligvis forskel på om talen er en juridisk tale i en retssal, om det er en politisk tale ved Folketingets åbning, om det talen onkel/morfars 75 års fødselsdag (eller ditto bryllupsdag), eller om der tales til åbningen af en bro, lukningen af en arbejdsplads eller om det er nytåret, der skydes ind. Men herfra skal lyde…
Skel til skelettet, men klamr’ dig ikke, så er du godt på vej!
