Jeg har engang brugt 2 måneder på at analysere en tale. Det var ikke dét Mikkel fra 2. G var ude efter. Han skulle analysere Thornings tale i Bruxelles ved overtagelse af EU-formandsskabet, og han var på bar bund. To timer måtte det gerne tage, men hverken to dage eller to uger.
Det fik mig til at tænke på kommentatorer, der modsat Mikkel i gymnasiet, kan slippe afsted med at sige, at en politisk tale var god, den bedste længe, samlende eller klar. Ingen uddybning, ingen begrundelser og ingen konkrete eksempler. Den ville aldrig gå i gymnasiet. Så Mikkel skrev: Kan du hjælpe mig?
Jeg blev lidt blød i knæene i forhold til Mikkels mail. På den ene side efterspurgte han konsulentbistand, på den anden side gik han i gymnasiet. Jeg valgte derfor at lave et enkelt og skrabet stillads til Mikkel som han kunne bruge til sin analyse. Men hvorfor kun assistere Mikkel?
Måske er der andre, der fra tid til anden – en kommentator her eller der – der kunne have glæde af et stillads til, hvordan man blandt andet kan lave en retorisk analyse af en tale.
Stillads til en simpel retorisk analyse af taler
Her kommer derfor nogle enkle, sparsomme og umiddelbare indfaldsvinkler til, hvordan man på (ikke under) to timer kan analysere en tale. Stilladset til den retoriske analyse er på ingen måde en facitliste, men et udgangspunkt for at komme godt fra start.
- Hvad var dit første indtryk af talen – hvad kan du konkret huske, hvis du om tre sekunder skal gengive hovedtrækkene?
- Hvem var talerens publikum – både det primære og det sekundære? (pressemøde + tv-seere, bestyrelsen + kunderne, aktionærerne + omverden)
- I hvilken situation talte taleren i, og hvilken aktualitet havde emnet?
- Med hvilken troværdighed holdt taleren sin tale? – forstået som seernes/medlemmernes/vælgerne/læsernes/publikums opfattelse af talerens troværdighed – ikke din egen opfattelse!
- Hvordan var talen disponeret – sådan med afsnit, inddelinger og start og slut!
- Hvordan forløb argumentationen i talen? Appellerede taleren til publikum ved hjælp af fakta, følelser eller talerens egen blotte personlighed – og hvor meget af hver?
- Hvordan var sproget? Var det klart, tydeligt, fyldt eller blottet for sprogblomster, gentagelser eller metaforer?
- I hvor høj grad passede talens sproglige indhold til den talesituation som taleren talte i? (Til en begravelsen kan humor både forløse og være katastrofal, det samme ved et firmas fremlæggelse af årsregnskabet og ligedan på folketingets talerstol. Der findes ingen nedskrevne regler. Det handler om at føle og forstå situationen – gjorde taleren det?)
- Hvor bundet var taleren af sit manuskript og hvordan virkede det?
- Kunne taleren huske talen og hvordan påvirkede en eventuel manuskriptbundethed såvel publikum som selve leveringen?
- Hvordan var talerens fysik og gestik? Brugte taleren hænderne? Blev der gestikuleret, var der smil, alvor, melankoli, stod taleren stille, var taleren flagrende, vandrende eller noget andet? Og hvordan virkede det?
- Hvordan var stemmen? Høj, lav, blød, skinger, rolig – vekslede den, og hvis den gjorde, hvornår skete det så, og havde det sammenhæng med emnerne?
- I hvor høj grad forløb talen hensigtsmæssig og planmæssig i forhold til situationen?
- Ændrede talen noget, skete der noget efterfølgende, var der reaktioner, hvad kom eller kommer talen til at betyde både for indholdet og for taleren?
- Skabes der en ny situation som kræver en ny, flere eller andre taler?
God arbejdslyst med analysearbejde, og husk at begunde dine svar, gerne med konkrete nedslag i talen!
Ps. Og ja, du meget gerne kildeangive, hvis du føler dig inspireret.
