50 83 10 06 trine@festtaler.dk

Statsministerens pointe er ikke, at vi er i krise, men at hun og regeringen er de rette til at bringe Danmark gennem den!

Den kloge taler, og den modige taler, tør satse. På kun ét argument. Et hovedargument, der er så stærkt, at det rydder de andre(s) argumenter af banen. I den forstand er statsministeren nytårstale eksemplarisk.

Nytårstalens budskab og statsministerens argument
Både dronningens og statsministerens taler står i krisens tegn. Det kan ingen være i tvivl om. Men hvor dronningen – med tydelig koordinering i forhold til statsministerens tale – antydede, at den enkelte bærer et ansvar selv, og at samfundet ikke kan klare alle skærene for os, hæver Thorning sig op med det altoverskyggende argument; at den nye regering er den rette til at få os gennem krisen.

Argumentet, ikke om at vi ER i krise, for det har vi forstået, men om at S-R-SF er det rigtige politiske valg i en krisesituation, retter sig direkte mod tvivlere, midtervælgere og meningsmålingerne.

Statsministerens kernebudskab

At regeringen:

  • Kan gøre det bedre
  • Rette op på skaderne
  • Tage det nødvendige ansvar

Vi kender alle talemåden ”Don’t tell it, show it”, og det er faktisk netop det, statsministeren gør. Hun nævner ikke den tidligere statsminister, eller den tidligere regering, med ét ord. Ikke eksplicit. Hun viser det istedet. To steder bruger hun ordet ‘man’. Med direkte henvisning til den tidligere regering. Thorning nævner:

Man har ikke investeret nok i uddannelse, og at man i stedet for en hjælpende hånd, er kommet med nye regler.

Selvom talen altså ikke nævner den gamle regering med ét eneste ord, og for den sags skyld heller ikke nævner den nye regering med ét eneste ord, så er det præcis det, hele talen kredser om; forskellen på den nye regering og den gamle.

Forskellen på den nye og den gamle regering
Hele talen, fra start til slut, undtaget nogle få nødvendige ord om Danmarks indsats i udlandet (EU, soldater og fattigdom), så handler hele om talen om den politiske FORSKEL på før og nu. Om essensens af regeringsskiftet for tre måneder siden.

Thorning bruger talen til at imødegå de meningsmålinger, der tyder på, at ‘nogen’ vil have det gamle politiske styre tilbage.
Hun opremser derfor de politiske tiltag, eller mangel på samme, der har bragt nationen i den situation vi er i. Og hun påpeger, at med kun tre måneder ‘på pinden’, kan ansvaret for elendigheden næppe tilskrives den nye regering – som dog er parate til at rydde op efter den gamle.

Talen er Thornings bevisbyrde
Nytårstalen skal overbevise borgerne om (som nævningene i en retssag, hvor der også føres bevis for en påstand), at Thorning er den rette statsminister til at få os gennem krisen. Hun siger fx:

  • Også herhjemme var der et vist hovmod (under det tidligere styre)
  • Derfor får vi nu et underskud på de offentlige finanser på omkring 100 milliarder kroner (vokset under det tidligere styre)
  • Danmark er et land et land baseret (Socialdemokraterne skabte velfærdssamfundet) på forskellighed og mangfoldighed. På menneskeværd. På fællesskab (socialdemokratiske dyder).

Med andre ord, skal vælgerne spørge sige selv om, hvor godt det egentlig er gået de sidste ti år? De skal stille sig selv spørgsmålet om situationen kan klandres den nye regering? Og endelig skal vælgerne spørge sig selv, om ikke Thornings sagsgennemgang, altså selve nytårstalens indhold, gør kernebudskabet troværdigt:

Vi tager den én gang til – det er retorisk vigtigt!
Det er få politiske talere, der tør fokusere. Og Thorning har ikke endnu som statsminister fokuseret SÅ meget, som hun gør i nytårstalen, men hun er også (allerede) presset. Et sådan pres kan friste mangen en taler til liiiige at medtage en masse ekstra argumenter og budskaber – for en sikkerheds skyld – argumenter og budskaber der så alle drukner i det overordnede budskab.

Det er derfor en interessant retorisk satsning, at Thorning gør. Hun ønsker IKKE at nytårstalen skal gå i glemmebogen. Hun ønsker den skal huskes og gøre indtryk. Derfor fokuserer hun, hvilket er en klog retorisk strategi, som jeg ser det! Derfor tåler talens kernebudskab også en gentagelse. At regeringen med Thorning som statsminister:

    • Kan gøre det bedre
    • Rette op på skaderne
    • Tage det nødvendige ansvar

Statsministerens strategiske overvejelser
Forud for talen og det omfattende skrivearbejde, er med statsgaranti gået en bunke strategiske overvejelser. Jeg nævner her nogle af de overvejelser, jeg kunne forestille mig, at holdet bag Thorning, har gjort sig.

  • Det kan fx diskuteres om statsministerens nytårstale er konkret nok. Til det er der at sige, at en nytårstale er Danmarks største talerstol, hvor der ikke må føres alt for tydelig partipolitik, og hvor man som nationalt overhoved, skal favne alle – og ikke ekskludere nogen.
  • Hvis Thorning var blevet endnu mere konkret, ville det være nemt for modstandere at skyde både talen, regeringen og statsministeren ned. Intet er så nemt som at hæfte sig ved en konkret ting, og påpege at dét konkrete tiltag er man imod.
  • Ved ikke at være konkret, undgår Thorning – som nationalt samlingspunkt – at støde nogen fra sig. Der er ikke noget at være imod i talen. Bortset fra de sidste mange års politiske prioriteringer, hvis man altså synes, at nationens situation er svær og træls.
  • Thorning gør rent retorisk rigtig i IKKE at holde en nytårstale ud fra dét, hun selv synes er vigtigt, men ud fra det borgere synes er vigtigt. Det signalerer, at hun lytter og tager danskernes hverdag og bekymringer alvorligt. 
  • Danskere orker ikke (lige nu hvor krisen kradser) at høre alt for meget om EU, om fattige i Afrika og vores krigsindsatser. Mange danskere er fokuseret på dagen og vejen, på deres egen situation – og nogle på at få et job. I sådanne situationer er vi os selv nærmest, og det tager talen strategisk højde for.

Statsministeren har altså valgt – af strategiske årsager – at lade det internationale fylde så lidt som overhovedet muligt.

Derfor hører vi kun meget lidt om EU og formandsskabet. Derfor er der ikke noget om Norge. Derfor er der ikke noget om arabisk forår – og derfor er der kun få ord, og en nødvendig tak, om vores soldaters indsats i udlandet.

Den gamle regering er fortid
Det internationale får IKKE Danmark gennem krisen – tænker danskerne. Det gør den hjemlige politik. Derfor tager nytårstalen afstand for ti års forsyndelser af at pleje vores velfærdssamfund, og derfor anviser Thorning den barske, men helt uundgåelige, vej ud af krisen.

Af samme grund argumenterer Thorning strategisk – PRÆCIS som Fogh gjorde det i sin nytårstale i 2002 – ved at hun lægger afstand til den gamle regering. Uden at nævne den ved navns nævnelse. Hun argumenterer direkte, men implicit, for, at der er stor forskel på den nye og den gamle regering. Og den gamle regering er – som også tilfældet var i Foghs 2002-nytårstale – fortid!

Talens rekapitulation, opsummering og afslutning
Og så er vi tilbage ved starten. Kernebudskabet i statsministerens nytårstale. Ikke om at vi er i krise, men om:

At statsministeren og regeringen er de rette til at bringe Danmark gennem krisen!