Statsministerens nytårstale sendes – modsat dronningens – ikke direkte. Talen optages først i næste uge, to stenkast fra denne blog, på Marienborg i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Som lovet i går på bloggen vil jeg i dagens anledning, den 24. dec. 2011, komme med en julegave til Thorning (og alle andre der skal holde nytårstale). Gaven er symbolsk og retorisk, men forhåbentlig nyttig for statsministre og andre, der skal tale ‘op ad bakke’, og til et publikum der ikke rigtig kan se pointen klart for sig.
Thornings nytårsudfordring
Hvis Thorning ikke skal lave endnu en omskrivning af regeringgrundlaget, som det fx skete på Socialdemokraternes Kongres i november, skal hun være inspireret og tænke stort. Men hvordan gør en man som taler lige det? Der er intet der tyder på, at den visionære tale falder lettere, fordi man er statsminister. Nok har man en taleskriver, men det er langt fra nok. Den gode taler er selv med inde over sin taler, og dertil skal talen leveres. Der er derfor er al mulig grund til at lade sig inspirere.
Måske er Thorning fristet af at se sig omkring i regeringen og tænke: “Alt det vigtige står i regeringsgrundlaget. Det ligger allerede på skrift, så hvad skal jeg sige?”
Det tomrum opstår selvfølgelig ikke, det sørger taleskriveren og Noa Redington for, men hvis du ikke lige ligger inde med en særlig rådgiver og en taleskriver, kan du måske godt genkende frygten for det hvide papir.
Den gode idé ligger ikke frit tilgængelig
Min pointe er, at gode ideer er ikke bare ligger og flyder. De ligger ikke rundt omkring og venter på at blive samlet op. Gode idéer opstår ved håndværk og hårdt gravearbejde. Bevares, du kan tale uden en god idé, og bruge løs af dit publikums tid, men er det i sig selv en god idé? Som taler er du nødt til at søge efter idéer selv, og det er fast arbejde. For det første skal du læse. Alt muligt. Bøger, aviser, nyheder, folks tanker – og meningsmålinger hvis du er statsminister. Du er nødt til at lytte til folk. Og ja, kan du endda få inspiration fra at se fjernsyn.
Gravearbejde tilhører ikke kun journalister
Det centrale er at gøre arbejdet. Arbejdet med at blive inspireret. Som da jeg, for halvanden måned siden, sad i toget på vej hjem fra byen, og skimmede et “Ud & Se”. Pludselig på side 26 (Ud & Se, november, 2011) var der et kæmpe foto af en skovflåt. En gigantisk blodsvulmende skovflåt. Danmarks farligste dyr. Jeg fik en idé.
En idé til afgangsprojektet på min diplomuddannelse i politisk kommunikation. Det lyder langt ude, men skovflåten er ikke til at spøge med, det er politisk kommunikation heller ikke, så om præcis én måned, den 24. januar 2012, afleverer jeg afgangsprojekt; en politisk kommunikationsstrategi på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – baseret på Danmarks farligste dyr… Og en del supplerende teori.
Jorden er fuld af skatte og guldkorn
Det jeg prøver at sige er, at jorden kan være fuld skatte, brillanter og guldkorn. Men du skal være villig til at tage en skovl og begynde at grave. Nemt er det ikke, men hvis du er villig til altid at være på udkig, kommer du aldrig til at mangle idéer til din tale. Der ligger et hav af idéer i mulden og venter – de skal bare graves op. Jeg håber Thorning gør det samme – for det er ganske nødvendigt med den politiske situation hun står i.
Så hvad kan Thorning gøre?
A) Holde sin nytårstale om de emner hun er interesseret i, og derefter forsøge at overbevise danskerne om at de bør lytte?
B) Holde sin nytårstale om de emner danskerne er interesserede i, og derefter overbevise sig selv om, at det er vigtigt at hun lytter?
Hvis Thorning vælger B vælger hun rigtig, og har størst mulighed for at påvirke danskerne, så de lytter og påvirkes af deres nye statsminister. Men de fleste talere vælger ofte mulighed A. De holder en tale om et emne, de selv synes er væsentligt. Taleren, og især den politiske taler, bruger så alverdens ordspil, oneliners og sætninger der gentages, for at få folk til at huske talen, som ikke er fængende nok i sig selv. Og nogle gange virker det endda. Hvis en politiker, og her statsministeren, har en rigtig god taleskriver, kan man faktisk bygge det flotteste tale op – uanset hvor lidt visionær den er.
Hvorfor holder politikere taler der ikke er gode?
Danskerne behøver ikke købe et politisk budskab eller et partis holdning på grund af den smarte indpakning. Ofte køber vælgerne et budskab, fordi de har brug for netop dét budskab.
Politiske udmeldinger pakkes ind i alverdens lækker retorik for at overbevise danskerne om, at her er det ‘rigtige’ standpunkt, der skal få dem til at skifte mening (og meningsmålingerne til at røre på sig).
På den ene side og på den anden side
På den ene side er det træls, at vi aldrig kan få den virkelig visionære politiske tale, men altid kun et afstemt politisk markedsføringssynspunkt. På den anden side er det ‘bare’ nymodens politik.
Hvis statsministeren for alvor skal sparke røv om otte dage i nytårstalen, skal hun levere den tale, med det indhold og det budskab, der gør, at danskerne ikke kan andet end nikke. Men kan statsministeren det? Har hun brugt juledagene (og ugerne op til) på at grave dybt i jorden for at finde den gode inspiration de kreative idéer? Har hun fundet sin egen skovflåt?
Statsministerens nytårstale
Kan statsminister Helle Thorning-Schmidt holde en nytårstale, der er så gribende, at vi bare ikke kan lade være med at lytte? Vil hun forstå, at nytårstalen er Danmarks største talerstol og en ren foræring. En unik mulighed for at tale til hele Danmarks befolkning – uden at blive afbrudt af journalister – og i flere lange minutter. Situationen opstår kun den ene gang om året.
Det er Thornings første, men ret afgørende, forsøg. Meningsmålingerne er ‘i bund’, forventningerne til hendes nytårstale er høje. En talerstol, som statsministerens nytårstale, forpligter!
Rigtig god jul og held og lykke med gravearbejdet, hvis du skal holde tale nytårsaften!
Ps. Og hvis ovenstående ikke er nok, så følg med på bloggen, hvor jeg mellem jul og nytår oploader flere retoriske råd til Thorning og andre nytårstalere.
