50 83 10 06 trine@festtaler.dk

Du kan ikke fjerne din nervøsitet forud for en tale. Hvis der ikke er lidt nerve, er du ikke engageret nok, og vil ikke præstere godt nok. Slut.  End of discussion!

Sommerfugle i maven, svedige håndflader, forøger hjerterytme og lidt røde pletter her og og dér hører. Og tak for det (havde jeg nær sagt), for du skal ‘PÅ’ og præstere foran andre, der bruges deres tid – på dig. Så det gælder om at være oppe på lakridserne.

Nervøsitet og følelser udenpå tøjet er en helt naturlig del af både taler, præsentationsteknik og medvirken på TV.  Det gælder uanset om der er tale om generalforsamlingen i boligselskabet, en begravelse eller talen til den du skal giftes med eller fejre på anden vis. Sådan er det bare.

Men den gode nyhed er, at du kan gøre rigtig meget for at håndtere din nervøsitet før og under enhver form for ‘public speaking’.

Her får du derfor syv lige-til-at-bruge-råd, så du kan gå på enhver talerstol med i det mindste lidt færre nerver.

Frygten for at blive til grin
Husk at kun modige mennesker holder taler eller taler foran andre. Forstået som at hvis du stiller dig frem, er du modigere end de fleste. Det er allerede en kæmpe sejr, du kan rose dig selv for.

Alle dem, der ikke tør at sige noget foran andre, bliver siddende på den flade, og de værste af dem kloger sig på, hvor taleren lagde trykket forkert eller måske snublede i en sætning. Det er nogle tøsedrenge, der ikke er grund til at frygte. Alligevel frygter en taler at blive til grin, få blackout eller have synelige svedskjolder under armene. Og bare tankerne gør dig nervøs.

Noget andet som mange talere frygter er alle de øjne, der hviler på én. De øjne skal du ikke frygte. Dem skal du respektere, og bruge til at øve dig mange gange, så du ikke spilder de mange øjnes tid. Det gode ved at øve sig meget er nemlig, at det gør dig tryg, og hjælper med at håndtere din nervøsitet før og under talens afholdelse. Og jo flere gange du taler, og har øvet dig grundigt, jo bedre bliver du!

7 gode råd til håndtering af nerver
Der kan gives hundredvis af gode råd om nerver, nervøsitet og angst for taler, præsentationer eller fremlæggelser. Hvis jeg skrev 100 råd om, hvordan du håndterer nervøsitet ved taler, ville du gå sukkerkold og ikke få dem læst. Jeg har derfor lavet syv, der både er til overskue, huske og lige til at bruge.

1. Jeg starter det første råd, hvor sidste afsnit sluttede. Fordi det er vigtigt. Langt de fleste talere bruger majoriteten af deres tid på at skrive og ikke øve talen. Husk… En talen skal skrives og skrives godt for at virke. Men en tale der ikke leveres, virker ikke, uanset hvor godt den er skrevet. Øv derfor leveringen igen og igen og igen og igen. Højt, foran din stuebirk og til sidst foran spejlet i entreen.

2. Forestil dig det sted du skal tale, dit publikum, hvor de sidder eller står, hvordan rummet ser ud, hvor din talerstol står og hvordan du kommer derhen. Da jeg forleden holdt festtale til et partis årsmøde, var der hverken scene eller talerstol, men der var en grøn mælkekasse fra ARLA, og den kom op mellem tallerkenerne, så jeg kunne lægge manuskriptet på den – for ja, selvfølgelig har du et manuskript.

3. Mange mennesker glemmer at trække vejret grundigt, når de bliver nervøse. Jeg glemmer selv at trække vejret, når jeg kører i elevator. Du skal huske at trække vejret, og overdriv gerne de sidste par minutter, så hele systemet bliver ventileret før du skal tale. Ved at trække vejret dybt og giv plads til vejrtrækninger, kommer der ilt til hjernen, der styrer din nervøsitet. Tal langsomt i talen, og træk vejret grundigt undervejs, hold pauser og frygt dem ikke – de er virkningsfulde og giver publikum tid til at tænke over dit budskab (for at du kan føle dig tryg og få sagt præcis dét du skal).

4. Se dit publikum som én person. Selv Jussi Adler Olsen, der er krimiforfatter forestiller sig læseren som én person. Ellers er det for uoverskueligt. Han har selv fortalt mig det, og selvom det kan lyde fjollet, så virker det beroligende og fokuserende, hvis du ‘bare’ skal føre en samtale med én person, og ikke 1200 mennesker i Aalborghallen eller halvdelens af Europas krimipublikum.
Et gammelt og plat trick lyder (en smagsag, det indrømmer jeg), at man kan ‘udvælge’ sig én blandt publikum, der er uformelig… Og derpå forestille sig personen uden tøj… Den person, uden tøj, er ret svær at blive ved med at være nervøs for.

5. Stram ballerne. Ja, det er et udtryk for at tage sig sammen, og sådan er det ikke ment her, hvor det skal tages ganske bogstaveligt. Stram ballerne. Fysisk. Du kan ikke have fokus på både at være vedvarende nervøs og holde dine baller stramme under jakkesættet eller spadseredragten. Ingen kan se, at du strammer op. Dels vender rumpen den modsatte vej, og dels foregår det jo i det skjulte. Men det virker. Stram ballerne!

6. Husk din målgruppe. Det er hamrende vigtigt, at du fokuserer på dem og ikke dig selv. De er kommet for at lytte. De interesserer sig for noget. Og I har noget til fælles, ellers skulle du ikke tale for netop dette publikum. Vær spids på, hvad publikum drømmer om, arbejder med, er passioneret omkring og tag udgangspunkt i det. Ved at tale om dit eget emne, ud fra hvad der interesserer dig og hvad du alene finder relevant, risikerer du at miste dit publikum undervejs i talen. Det kan mærkes på talerstolen, og bidrager ikke med noget godt til håndtering af nervøsitet.

7. Med andre ord er der meget du selv kan gøre.  Derfor lyder det syvende råd at repetere. Repetere talen, måden den skal leveres på, og hvad der skal til for at håndtere dine nerver. Det syvende punkt praktiserer, hvad det prædiker, så kommer derfor her som bullets:

  1. Øv dig meget og også på selve leveringen af talen
  2. Visualisér din tale, publikum, talesituationen og rummet
  3. Træk vejret grundigt og før talen også gerne overdrevet
  4. Se publikum son én person du skal samtale med
  5. Stram ballerne!
  6. Fokusér på publikums behov og interesser
  7. Repetér

Rigtig god fornøjelse med din næste tale, præsentation eller optræden i TV!